Uddannelsesudvalget har til opgave at sørge for:
- at give mulighed for at klubbens medlemmer kan tage duelighedsbevis.
- at give klubbens medlemmer mulighed for at genopfriske eller vedligeholde deres teoretiske viden.
- at arrangere aktiviteter, der kan give nye medlemmer til klubben.
I 2011 er der dannet en studiekreds, der mødes ca. 1 gang hver måned (se klubbens kalender for
næste mødedag). Deltagerne får nogle opgaver, som de løser hjemme og som bliver gennemgået,
når deltagerne atter mødes. På mødeaftenen underviser udvalgets medlemmer i teori til næste
måneds opgaver.
Desuden er der praktiske opgaver såsom knobbinding, pejlinger eller vigeregler med modelskibe.
Målet er at kunne tage den teoretiske del af duelighedsprøven inden sejladssæsonen
begynder til maj.
Til foråret - mere præcist den 14. maj kl. 09.00-16.00 - er der aftalt en "åben båd" dag. Denne dag er det muligt for nysgerrige nye sejlere at prøve at sejle med i to eller tre forskellige både - også motorbåde. Flere af klubbens medlemmer stiller sig til rådighed med deres båd og tid for at give dette tilbud. Som indledning til dagen vil vi fortælle om forskellige bådtypers fortrin og dagen vil slutte med lidt ”snak/hygge” i klubhuset. Husk madpakke.
Datoer til kalenderen:
30. april: sidste tilmeldingfrist til åben båd-arrangement
14. maj kl. 09.00-16.00: åben båd-arrangement.
Har du lyst til at høre mere om tirsdagssejladser, så henvend dig til Henrik Helle, tlf. 60 60 15 10, henrikhelle@live.dk
Kursusudvalget arrangerer ofte også
et par enkelte teoriaftner i løbet af vinteren. Disse arrangementer vil være
annonceret i klubbladet.

Tirsdagssejlads og teoriaftener er kun beregnet for medlemmer af Assens Sejlklub. Se, hvordan du bliver medlem,
andetsteds på Assens Sejlklubs hjemmeside.
Fra informationsmødet tirsdag den. 26. april :
Mødet er for alle, der har lyst til at tage den praktiske del af duelighedsbeviset – eller blot vil lære at sejle. På mødet fortæller vi om formålet med ”praktisk sejlads” og vi aftaler, hvilken dag der bliver sejlet.
Er du medsejlende ægtefælle, der bare plejer at lave mad og servere forfriskninger under sejladsen, vil det være en rigtig god idé at deltage, så du også ved hvilke beslutninger, der skal træffes og hvordan båden manøvreres.
Må du ikke låne fars og mors båd, fordi du ikke har erfaring, så var det måske også en idé at kigge ned i klubhuset.
På gensyn Uddannelses udvalget

