Assens Sejlklub er smukt beliggende midt i Lillebælt på Assens Næs med perfekte sejlmål inden for rækkevidde. Vort klubhus har fine undervisnings- og opholdsfaciliteter, samt en grøn og ugenert grillplads. Assens Marina Amba sørger for en velfungerende lystbådehavn med moderne faciliteter samt gode og sikre vinteroplagspladser.  
 
Assens Sejlklub tilbyder teori og praktisk sejlads til Duelighedsbevis og Speedbådskørekort efter aftale.   læs mere
 
 


 

 
Formandens side februar 2019 

HUSK, der er generalforsamling, onsdag den 20. februar 2019!

Bestyrelsen er nu færdig med Årsrapporten for 2018 og Budgettet for 2019.

Begge dele, inklusive planerne for 2019, samt agendaen for generalforsamlingen ligger nu tilgængelig på hjemmesiden.

Der er fortsat stort behov for yderligere frivillige kræfter, således mangler vi to personer til bestyrelsen, hvoraf kassereren er den ene.

Endvidere kan både Sejlerakademiet, Tursejladsudvalget og ungdomsafdelingen bruge yderligere kræfter til at gennemføre planlagte og nye aktiviteter i 2019.

Du opfordres derfor til at overveje om ikke du har lyst til at bidrage til klubbens arbejde.

Du kan læse mere om hvilke planer der er tænkt gennemført i 2019 i materialet til generalforsamlingen (GF 2019 rapport udsendelse).

Kapsejladsudvalget 

 
Vil du gerne hjælpe, men ikke ønsker at binde dig til en bestemt post, er du også altid velkommen.

Således har du mulighed for at deltage i et spændende arrangement ”Danmark Rundt Single Handed” som starter og slutter i Assens i 2019. Der skal bruges frivillige hen over en hel uge, hvor arrangement afvikles. Starten går den 28. juni 2019. Hvis du er interesseret så kontakt Erik Kulavig telefon 21 22 65 06.

Kapsejladsudvalget inviterer til kursus/oplæg vedr. kapsejlsregler søndag d. 24. marts kl. 10.00. Vi har været så heldige, at Hans Vengberg vil varetage denne vigtige opgave. Hans har stor erfaring med emnet. Han er international dommer og dømmer i den danske og tyske sejlsportsliga. Han har deltaget som juryer i diverse internationale stævner – Europa og verdensmesterskaber. Hans Vengberg er desuden tilknyttet sejlerlandsholdet som regelrådgiver. Middelfart sejlklub er også inviteret med til dette kursus. Tilmelding under events.

Klubliv
 
Torskespiser lauget afholder igen i 2019 den traditionsrige torskespisning, den afholdes den 23. februar 2019, du kan se mere og tilmelde dig under event.

Plimsollerne har inviteret til Fællesspisning torsdag den 7. marts 2019, kl. 18.00 - kl. 22.00 Prisen bliver 75 kr pr. pers., sidste tilmeldingsfrist d. 28. februar. Max 30. Først til mølle. Menuen er farsbøf med kartofler, skysovs og salat, kaffe/te med lidt sødt til. Tilmelding under events.

Bestyrelsen håber at se så mange af jer som muligt til generalforsamlingen den 20. februar 2019, kl. 19.00, i klubhuset.

Vel mødt

Sejlerhilsner

Peder Roar

Og husk, Assens Sejlklub har stadig brug for dig som ambassadør på broen, tag din nabo med i klubben til vores arrangementer, så vi kan blive endnu flere med interesse for at sejle.

 
 


 
 

 
I år blev masten nedtaget i samarbejde mellem mandagsholdet og Plimsollerne.
14 mand deltog og spiste suppe oven på anstrengelserne.

Billeder og beretning fra sommerens TeraCamp i Assens Sejlklub.

 
 
 
Speedbådsprøver på en kold novemberdag Til lykke til 5 nye speedbådsførere med certificat.

 
 
 
  
Det er igen tid til Vintersvøm-
ning i Fyrtårn Tommerup.
Søndag d. 4. nov er første gang.
Klik på billedet eller vælg:
 
Kapsejladsreglerne v. Hans Vengberg, Assens Sejlklub
søndag d. 24 marts kl 10 i klubhuset. Klik på billedet eller gå til Kapsejladsafdelingen/Kurser m.v. Tilmeld på EVENT

Årets kursister godt i gang med Duelighedsbevisets teoretiske
del. 11 kursister deltager i år.
 
 
 


 
 
Fredag den 28. starter et sted mellem 30 og 50 sejlbåde en kapsejlads fra Assens, der går Danmark Rundt. Det særlige ved denne sejlads er, at der kun er skipper ombord. Assens Sejlklub er vært for arrangementet, og jeg har i den forbindelse brug for ti mand til på skift at hjælpe mig med at holde øje med sejlerne, så alle kommer sikkert i havn. Hver båd har en tracker ombord, så de kan følges på en skærm via satellit. (Se hele Notice of Race under Klub Aktuelt / Denne måneds Nyheder)
 
Jeg har tænkt mig at indrette et hjørne i sejlklubben som kommandocentral, hvor vi på tomandshold indgår i en vagtplan. Interesserede bedes skrive eller ringe til mig snarest muligt, så vi kan få sat et hold. Mail: Kulavig@sdu.dk
 
Venlig hilsen Erik Kulavig (Mob.: 21 22 65 06)
 

Klik på rutekortet og få hele Notice of Race



   

 

Næsvej 25 5610 Assens - Mobilepay: 22 18 30 02 - Mail: kontakt@assens-sejlklub.dk - CVR: 80552912